Den danske regnskabssæson endte fint, men bærer præg af, at det blæser i mange retninger. De mange hvirvelvinde føles som modvind. ArthaScopes Lars Hytting gjorde den 15. november i Børsen status over den danske C25-regnskabssæson i 3. kvartal.
Det har været en lærerig regnskabseksamen for de største danske selskaber og deres investorer. Året nærmer sig så småt sin afslutning, og de ni første måneder er forløbet med to-tre skridt frem for nogle og tre-fire skridt tilbage for andre.
Er der så udsigt til en slutspurt på året? Umiddelbart er svaret nej. For størstedelen virker det til, at man mærker de makroøkonomiske modvinde.
Endelig har centralbankerne sat gang i rentesænkningerne – med god grund: Europa er gået i stå, amerikansk økonomi har mistet noget damp, mens Kina desperat forsøger at kickstarte privatforbruget. Inflationen falder, renterne er på vej ned, men optimismen daler tilsvarende.
En masse vinde blæser i alle retninger, krig i Ukraine og Mellemøsten, mens hele det politiske billede er ændret markant. Fokus er nu på krudt, kugler og forsvar, og den store opbakning til grøn omstilling er forduftet. Det er en ny virkelighed for de danske selskaber.
Med det in mente klarer de danske selskaber sig ret godt. Vi har alt mulig grund til at være stolte, men det er en svær spilleplade at agere på. Selv Novo Nordisk måtte lidt akavet skuffe markedet ved “kun” at indikere vækst på “high teens” i 2025 ved fremlæggelsen af et ellers pænt regnskab. Markedet reagerede straks. Selve kvartalet var pænt for Novo Nordisk, men aktiekursen har haft det svært.
Jeg beskrev senest halvårsregnskaberne som et skifte i magtfordelingen, og efter Q3 er processen fortsat. Forskellen på top og bund udvides, de gamle hæderkronede selskaber mister power, mens de nyere i større grad indtager manegen.
Der er dog fortsat kun ét selskab på toppen: Novo Nordisk er i en klasse for sig, men selv Novo-aktien har fundet et mere balanceret leje. Selskabet er og bliver en fantastisk virksomhed og en drøm af en langsigtet investering. Hvad så med de øvrige?
Dronningen abdicerede i starten af året, og det var tydeligvis en inspiration. I hvert fald har A.P. Møller-Mærsk definitivt overrakt stafetten til DSV, mens Ørsteds storhedstid er skrumpet voldsomt.
Førstnævnte har efterhånden realiseret på sin oprydningsstrategi, så selskabet nu er et rent rederi- og logistikselskab. Dermed er Mærsk overladt til afhængighed af meget fluktuerede fragtrater, og det synes absurd, at geopolitisk usikkerhed og havnestrejker er fordelagtige, men det er de, fordi det presser fragtraterne i vejret.
Omvendt er der langt mere fart på DSV, senest med det kommende opkøb af DB Schenker. Aktie- og obligationsmarkedet finansierer med glæde festen, og jublen vil ingen ende tage.
For Ørsted er storhedstiden forbi, hvilket synes sørgeligt parallelt med den grønne omstilling. Selskabet minder mere om afvikling end om udvikling, og det kan mærkes blandt mindre selskaber.
Før ville Ørsted det hele, men siden er angreb blevet til forsvar og afvikling. Denne udvikling mærker Vestas også. Vindmøllesektoren er presset, og selvom der sættes mange møller op, er indtjeningen fortsat for spinkel.
Alt imens er de kinesiske udbydere på vej mod Europa, og der skal ikke megen fantasi til for at drage paralleller til den trængte tyske bilindustri. Jeg ønsker den grønne omstilling det bedste, men lige nu tørstes der efter succeshistorier.
Hos Carlsberg er oprydningen udskudt, og i stedet ledes febrilsk efter noget vækst. Endelig er den russiske forretning blevet afviklet. Det var en dyr fornøjelse, men helt igennem nødvendig. I stedet har 2024 budt på skuffelse i Asien, et Europa uden vækst og et overraskende opkøb i Storbritannien.
Købet af Britvic er fornuftigt nok, da det er et tillæg til den eksisterende forretning, men på ingen måde en vækstcase. Forbrugeren skifter præference, der efterspørges premium og alternativer uden alkohol, og her synes Carlsberg at ligne en supertanker i forsøg på hurtig vending. I stedet for synes Royal Unibrew mere agil og vækstfokuseret, men et fokus på det vækstudfordrede Europa som det primære marked kan mærkes.
Én af få vindere på højere renter har været bankerne, og de sidste år har også været som en fest, der aldrig ville ende. Det står dog lysende klart, at rentefesten nu er slut, og sidste del af efterfesten synes nær.
Det går på ingen måde dårligt for bankerne, men herfra må markedet indstille sig på mere normale tider. Sammenlignet med hvor vi kom fra, er det dog heller ikke dårligt på nogen måde, og både Danske Bank og Nordea efterlod et positivt indtryk på den lange bane, mens Jyske Bank var noget mere forsigtige med sine forventninger.
Efter flere års fravær har Danske Bank meldt sin tilbagekomst, og det ridsede omdømme er i bedring.
Det er dog fortsat i kategorien mediko, at magten befinder sig, naturligvis med Novo Nordisk i forreste geled. Herefter kan nævnes Novonesis, Coloplast, Genmab, Ambu, Bavarian Nordic, Zealand Pharma, Demant og GN.
Ikke alle selskaber er lige stærke, herunder aktiekurserne, men det er i denne gryde (inkl. Danske Bank, Pandora og DSV), at magten samler sig. Alt i alt har regnskaberne været godkendt, de største danske selskaber er stærke, men de mange hvirvelvinde har samlet set givet modvind.
Link til artiklen i Børsen findes her
