Thomas er kundedirektør i ArthaScope og har som primære opgaver at være sparringspartner for vores kundedirektører og samtidig ansvarlig rådgiver for en række kunder.
Thomas spiller ligeledes en afgørende rolle i at udvikle ArthaScopes samlede kunde- og formuerådgivning og optimere den på bedst mulig vis.
Thomas har mange års erfaring fra den finansielle verden, hvor han både har været rådgiver og leder og har beskæftiget sig med salg, forretningsudvikling, strategi og økonomi.
Inden skiftet til ArthaScope var han investeringschef i Arvad Finanshus. Oprindeligt er han bankuddannet i Danske Bank, hvor han i sin tid begyndte som elev og siden blev trainee og investeringsrådgiver.
Som person er Thomas empatisk, imødekommende og beslutningsdygtig og i besiddelse af et stort overblik og en god hukommelse godt hjulpet på vej af god forståelse for både tal og sprog.
Det hjælper også på den faglige kompetence, at han har en stor interesse for privatøkonomi og derfor er vant til at holde sig velorienteret om økonomiske forhold og samfundsudviklingen i øvrigt.
I fritiden er Thomas en entusiastisk golfspiller, ligesom han ynder at spænde skistøvlerne, når muligheden byder sig.