KOM GODT I GANG MED AT INVESTERE

FÅ EN GOD START PÅ INVESTERINGSLIVET

Det er vigtigt at komme godt i gang med at investere, så før du går i gang, er det en god ide at få et samlet overblik over din økonomi. Det skaber de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige investeringsvalg.

Den bedste måde at skabe det nødvendige overblik på er at sætte dig sammen med en rådgiver, der kan hjælpe dig, så du får det fulde billede over både frie midler, pensionsordning, virksomhedsordning mm.


Herunder følger en kort vejledning med gode råd og de væsentligste overvejelser, du skal gøre, når du skal i gang med at investere:

KEND DIN RISIKO

Før vi går i dybden med afkast, skal vi i fællesskab finde den rigtige langsigtede risiko for dig. Den rigtige risiko er den maksimale risiko, man som investor tør tage, uden at man får ondt i maven eller går i panik, når det ser værst ud.

Vi skal i fællesskab fastlægge din risikoevne og din risikovillighed. Hvad kan du tåle at miste, hvor meget du har lyst til at satse, hvor lang er din tidshorisont, og hvilke afkast kan du forvente.

Det er vigtigt at få besvaret denne type af spørgsmål, inden du investerer dine midler – på den måde er du langt bedre forberedt på de udsving, der af og til kommer og er en naturlig del af det at investere.

HVORFOR INVESTERE?

Investering er over tid en god måde at sikre værdien af din formue og samtidig få den til at vokse frem for at lade dem stå i banken til minimal rente.

ArthaScope er en kapitalforvalter med en forskelligartet investeringsfilosofi. I Artha Invest handler det om, at vi målrettet går efter formuebevarelse. Derfor taler vi ofte om et risikojusteret afkast i Artha Invest. Her vil vi ikke løbe for høj risiko for at få de sidste procenter af afkastet med, hvis det indebærer for høj risiko.

I vores diskretionære kapitalforvaltning skræddersyer vi derimod investeringerne til den enkeltes behov og ønsker med mulighed for en højere risiko.

HVORDAN GØR DU KONKRET?

Hold dig til planen – vær tålmodig. Når du først har investeret dine penge, er det vigtigt, at du giver din investering den nødvendige tid.

Det er ikke en ønskelig investeringsstrategi at sælge i tide og utide, da timing af markedet er vanskelig. Derimod viser al erfaring, at det gælder om at være investeret i markedet, fordi tiden er en væsentlig faktor i at skabe et afkast.


Til gengæld gælder det om at være omhyggelig, når du vælger din risikoprofil. Hold dig derefter til den plan, du har lagt i fællesskab med din rådgiver.

HVORFOR VÆLGE ARTHASCOPE?

Vi er de bedste i Danmark til formuebevarelse, og det kan vi dokumentere via den bedste Sharpe Ratio (afkast i forhold til risiko).

Vi tilbyder en unik investeringsstrategi, som ikke udbydes af andre og uafhængig rådgivning og forvaltning af din formue. Vi giver dig derudover adgang til særlige investeringer med unikke afkast- & risikoforhold.


Vores ønske og målsætning er at give økonomisk tryghed og sikkerhed til vores kunder og deres arvinger med formuebevarelse i fokus.

 

HVORDAN KOMMER DU I GANG?​

Kontakt os på 7025 0005 eller info@arthascope.dk for at høre nærmere eller hvis du gerne vil holde et møde med os.