Brian Kudsk, adm. direktør i ArthaScope, kommenterede den 7. november resultatet af det amerikanske præsidentvalg i Børsen – og ikke mindst betydningen for de finansielle markeder efter den opsigtsvækkende klare sejr til Donald Trump og Republikanerne.
Læs hele kommentaren herunder:
Den klare valgsejr i USA til Donald Trump og Republikanerne kan aflæses tydeligt i de finansielle markeder. Spørgsmålet er, hvor længe det varer ved.
Nogle dage før præsidentvalget i USA spåede jeg på denne plads, at en valgsejr til Donald Trump ville være lig med stigende renter.
Med udsigten til en klar valgsejr til Trump, hvor han ikke bare vinder embedet, men også the popular vote, har de første reaktioner allerede ramt de finansielle markeder.
Der er i forvejen historik for, at valgsejre til Republikanerne modtages positivt i aktiemarkedet og med udsigten til en clean sweep-sejr, hvor Republikanerne også står til at tage flertallet i begge Kongressens kamre, taler de indledende reaktioner deres tydelige sprog: Op med renterne og dollaren i USA, op med aktier, op med Bitcoin, mens oliepris, kinesiske aktier og bæredygtige aktier til gengæld får noget af et nyrehug.
Mens vi her i Europa ofte tager os til hovedet over retorikken fra Trump og hans stil i det hele taget, ser de finansielle markeder lige igennem alt, hvad der handler om stilkarakterer og kigger alene på, hvordan den konkrete politik reelt og potentielt påvirker de enkelte dele af markederne.
Den klare valgsejr medfører således tørre tæsk til grønne selskaber som Vestas og Ørsted, fordi Trump ikke ligefrem er kendt som nogen klimaapostel, der har travlt med at investere i den bæredygtige omstilling. Olieprisen får et hak i tuden, fordi Trump vil intensivere oliejagten på amerikansk territorium, og det vil øge udbuddet. Bitcoin banker op, fordi Donald Trump har slået ind på en kryptovenlig kurs.
Og når renter og aktier stiger hænger det sammen med, at Donald Trump tydeligt har signaleret, at han vil sætte yderligere skub i den amerikanske økonomi. Og som skrevet forleden er han en mand for deregulering og skattelettelser, der netop får sat fut i økonomien – og det får lange renter til at stige. Hans varsler om nye toldmure er også ventet i spænding.
Helt overordnet kan man sige, at markedet med en mand som Trump i spidsen for USA får mere appetit på risiko, uanset at langt størstedelen af europæerne hellere havde set Kamala Harris indtage pladsen som USA’s præsident.
Markederne kan sagtens være faldet til ro allerede om nogle dage, fordi de vidtløftige udmeldinger jo ikke står foran at blive effektueret lige nu og her. Lige nu går markedsreaktionerne på det, han har sagt hidtil. Men selv for Donald Trump melder virkeligheden sig på et tidspunkt.
Det spændende bliver at se, hvordan markedet reagerer, når Trump begynder at agere, efter at han den 20. januar bliver taget i ed for anden gang.
Anden runde bliver ikke lige så let for Trump som første
Det kan meget vel vise sig, at hans anden embedsperiode bliver sværere end den første, der var klinisk renset for alt, hvad der rimede på inflation. Inflation blev så et tema under Joe Bidens fire år. Ikke på grund af Biden, men på grund af, hvad der skete efter covid-19 og senere, da Rusland invaderede Ukraine.
Det er Donald Trump nødt til at forholde sig til nu, og han kan ikke bare sætte damp under de økonomiske kedler efter behag, som han var garant for i sin første embedsperiode. Her lancerede han en omfattende (og tiltrængt) skattereform i USA. Den ville Kamala Harris gerne have rullet tilbage, men det sker ikke nu.
Tværtimod vil Donald Trump formentlig gå på udkig efter flere muligheder for at lette skatterne. Og han får gode arbejdsvilkår: En ting er, at han står til at vinde præsidentposten, men Senatet får også republikansk flertal de næste to år, og Repræsentanternes Hus ser også ud til at tippe den vej. Det betyder, at Donald Trump og Republikanerne i princippet kan regere relativt frit. Dermed er der lagt op til fire særdeles spændende år.
Donald Trump har på klassisk Trump-manér sagt, at han vil skabe fred i Ukraine inden for 24 timer, og det er jo snart. Der er også USA’s stormagtskamp mod Kina, der igen kan blive mere højlydt som senest under Trump. Her har der været meget stille under Biden, selv om de to partier ligger på linje i Kina-spørgsmålet.
For de finansielle markeders vedkommende skal man næppe forvente, at fire år under Trump kun peger op. Uanset om præsidenten hedder Trump eller Harris, er der bump undervejs, men er investeringshorisonten lang nok, skal der nok være fornuftige afkast at hente forude.
Læs hele artiklen hos Børsen ved at klikke her
