ArthaScopes adm. direktør Brian Kudsk skrev 18. november kommentaren i Finans om, at valgsejren i USA til Donald Trump ikke må udvikle sig til en konstant dårlig undskyldning hos os i Europa. Link til artiklen findes her
Præsidentvalget i USA har af gode grunde trukket mange og store overskrifter. Men når bølgerne har lagt sig, skal vi væk fra at bruge valget af Donald Trump som en belejlig undskyldning, når tingene ikke går vores vej.
De seneste par uger har med rette haft Donald Trump som den mest omtalte person på kloden – måske tæt sekunderet af Elon Musk. Vi kan ikke komme uden om, at det entydige valg af Donald Trump som USA’s kommende præsident er årets største historie – og ikke mindst ekstremt vigtig for verden og udviklingen i de kommende fire år.
Ingen tvivl om det, men på et tidspunkt skal vi også videre og vænne os til den nye virkelighed. Det gælder investorer, virksomheder såvel som individer.
Vi må affinde os med og respektere, at det er sådan, landet ligger, og tage bestik af den nye situation frem for at sætte os over i et hjørne og mukke over, at situationen er, som den er. Amerikanerne har valgt og med overvældende tydelighed endda.
Kort sagt skal vi passe på, at det hele ikke kommer til at handle om Trump, og at han er skyld i alle dårligdomme i denne verden. Det risikerer at ende som en selvopfyldende profeti. Det kan hurtigt komme til at lyde, som dengang corona blev en undskyldning for alting. »Så kom corona,« lød det, og så var undskyldningen hjemme for passivt at sætte sig hen i hjørnet. Også lang tid efter at corona ikke længere var en ting. Den fejl må vi ikke gentage med Trump.
Dette er ikke et forsøg på at negligere den kæmpe betydning, som valget af Donald Trump har og allerede har haft – for USA og for hele verden, herunder Danmark. Den betydning er indiskutabel – ligesom med corona i øvrigt. Vi har jo allerede set en enorm indvirkning i de finansielle markeder på både aktier, valutaer, renter og spekulationsobjekter som kryptovalutaer.
Og når Trump først bliver taget i ed til januar og tager hul på sin anden embedsperiode efter fire års pause, er der risiko for, at påvirkningen af markederne bliver endnu mere synlig. Ikke nødvendigvis negativt ment, da Trump, som vi allerede har set, sagtens kan få kurser og risikoappetit til at stige.
Men vi skal også være beredt på de negative udsving, der måtte komme. Sætter USA’s kommende regering med Trump ved roret gang i en storstilet handelskrig med især Kina, men også os i Europa og resten af verden, vil det i hvert fald midlertidigt medføre negative dønninger i de finansielle markeder. På den måde er Donald Trump garant for en mere volatil verden.
Vi skal selv tage ansvar
Det er så her, at vi i stedet for konstant at finde mere eller mindre gode årsager til at give Trump skylden for alt mellem himmel og jord må tage skeen i den anden hånd og finde vores egne veje. Vi skal forberede os på de nye scenarier frem for at flæbe over virkeligheden.
Her tænker jeg f.eks. på den bæredygtige omstilling og de mange danske og europæiske selskaber, der helt klart har fået en forhindring i skikkelse af Trump. Men så må man tilbage og finde andre løsninger på at få de gode produkter ud i verden. Det lyder let, men det er det selvsagt ikke.
Det samme gælder, når vi i Europa benytter vores flittigt brugte klagesang om manglende vækst. Europas største økonomi, Tyskland, er p.t. hårdt ramt, og tillidsindikatorerne tyndslidte. Det er ikke en skude, man bare lige vender, men det nytter i hvert fald ikke at stille sig anklagende op og give Donald Trump skylden.
Det gælder også i forhold til Natos budgetter, hvor europæiske medlemslande alt for længe har kørt på frihjul og ikke betalt vores aftalte del af regningen. Vi er nødt til at få de forsvarsudgifter op på de famøse 2 pct. af bnp i stedet for at tage det for givet, at USA hver gang kommer og klarer ærterne. En potentiel positiv sidegevinst ved at få bragt forsvarsbudgetterne i vater er, at det måske ligefrem vil kunne formilde den uforudsigelige Trump og måske gøre ham mere samarbejdsvillig.
Med andre ord er det en måde, man vil kunne reparere det forslåede sikkerhedspolitiske forhold mellem USA og Europa og måske en mulig vej til fred i Ukraine, hvis vi skal tage de helt optimistiske briller på.
Samtidig skal vi også lige minde os selv om, at Donald Trump nok har et arsenal af storstilede planer for at genrejse Amerika, men han kan ikke bare plukke ubegrænset i viften af væksttiltag. Inflationen er han ikke herre over, og bliver der pumpet alt for mange penge og initiativer ud i økonomien, vil det bide ham i halen. Og han er formentlig udmærket klar over, at stigende inflation vil ramme både økonomi og finansmarkeder negativt – det har han ingen interesse i.
Konklusionen herfra er, at vi har masser af muligheder for at påvirke udviklingen på en lang række områder, og at det gælder om at gribe dem. Donald Trump må bare ikke blive sådan en slags sovepudeundskyldning, der slynges ud pr. automatik, hver gang det ikke lige går vores vej.
Det kan også ligefrem være, at Donald Trump som en erhvervsvenlig præsident vil åbne nye døre og muligheder. Dem får man med sikkerhed ikke øje på, hvis man sidder og surmuler i krogene. For vores egen skyld må vi ikke lade personen og præsidenten Trump overskygge alt det, vi selv kan påvirke.