ArthaScopes adm. direktør Brian Kudsk skrev juleaften 2024 kommentaren i Finans og tog et kig ind i 2025 for at kigge nærmere på afkastpotentialet og de forventede udfordringer.
Link til artiklen findes her
2024 ender som et positivt investeringsår, men med store underliggende forskydninger. Afkastpotentialet i 2025 ser også fornuftigt ud – men med risiko for udsving.
Vi siger snart farvel til et 2024 – et begivenhedsrigt år med et væld af væsentlige overskrifter:
- Rentesænkninger i både USA og Europa
- Et Kina med sin egen isolerede finanskrise
- Økonomiske kvaler i EU’s to største økonomier Tyskland og Frankrig
- Bæredygtig omstilling i krise
- Omfattende geopolitiske spændinger
- Og ikke mindst en sikker valgsejr til Donald Trump ved det amerikanske valg i november
Åbenbart præcis den nødvendige cocktail for at skabe et positivt investeringsår, men afhængig af aktivklasse også et år med enorme forskydninger. Der er ingen grund til at tro, at 2025 skulle blive mindre spændende.
Vi lægger stærkt fra land den 20. januar, hvor Donald Trump bliver taget i ed som præsident for anden gang. Det skal nok sætte gang i løjerne. Trumps seneste embedsperiode bød på kursstigninger, fordi han i udgangspunktet er erhvervsvenlig og fortaler for skattelettelser, men han var også garant for øget volatilitet, fordi han førte handelskrig mod Kina med nye og hyppige toldmure.
Den politik er der næppe ændret på, og det skal markederne være forberedte på i det nye år og fire år frem. Noget af det mest spændende i 2025 bliver at se, hvordan Donald Trump vil forvalte sin genvundne magt og styre USA.
Pengepolitikken kommer igen-igen i fokus i det nye år. Det er den altid, men efter et 2024, hvor vi fik de første rentenedsættelser i flere år, bliver det store spørgsmål, om rentepilen fortsat peger nedad – og i givet fald med hvor meget.
Europa har på grund af store vækstudfordringer og lavere inflation nok kurs mod flere rentesænkninger end USA, hvor både den økonomiske aktivitet og inflationen er højere.
Det fik også USA’s centralbank til at slå ind på en ny og mere forsigtig kurs ved årets sidste rentemøde i sidste uge. Renten blev godt nok sænket for tredje gang i år, men der blev strammet op for retorikken, og tempoet i pengepolitikken blev sat ned.
I stedet for en samlet sænkning på 1 procentpoint næste år er der nu ”kun” lagt op til 0,5 procentpoint.
Med den store forskel, der p.t. er på aktivitetsniveauet i USA og Europa, er det ikke urealistisk, at det aktuelle rentegab på 1,5 procentpoint mellem USA (4,5 pct.) og eurozonen (3 pct.) kan øges yderligere.
USA har gang i en sand teknologisk revolution, hvor Europa står noget mere i stampe og bl.a. slås med en presset bilindustri. Det har fået amerikanske aktier til at stige voldsomt i løbet af 2024, hvor europæiske, inkl. danske, aktier har halset langt efter.
Hvis stilstanden i Europa fortsætter, og inflationen holder sig under 2 pct., er der langt op til flere rentesænkninger fra ECB’s side, end de to, som Fed nu lægger op til.
Netop Feds rentemøde forleden gav måske en forsmag på, at amerikanske aktier måske kan ramme glasloftet på et tidspunkt.
I hvert fald medførte Feds mere forsigtige rentekurs et stort dyk i amerikanske aktier, så selv om teknologigiganterne racer afsted, så har renteniveauet enorm betydning – og udsigten til en mindre lempelig pengepolitik fik altså investorerne til at trække nogle af følehornene til sig.
Comeback til Europa og Danmark?
Alt andet lige kunne et lavere renteniveau i Europa i højere grad få investorerne til at kigge efter europæiske og danske aktieinvesteringer. Kurserne i år afspejler det bredt set ikke, men der findes mange kvalitetsselskaber, der er værd at investere i, selv om Europa for tiden lider under at have en negativ klang i manges ører.
Efter vores opfattelse skal man som privatinvestor være klar på de udsving, der kommer, men samlet set er der en god chance for, at 2025 ligesom 2024 leverer positive afkast. Men det kan godt være, at det ikke er USA, der kommer til at trække læsset i samme grad som i det forgangne år. Det er derfor, man skal sprede sin risiko, når man investerer.
Af andet bemærkelsesværdigt for året, der kommer, kan nævnes geopolitikken, som vil blive et samtaleemne igen i 2025. Om det påvirker udviklingen i de finansielle markeder, er ikke til at vide på forhånd, men f.eks. nye handelskrige vil utvivlsomt gøre det.
De krige og konflikter, der hersker i Mellemøsten, Ukraine og Kinas huseren omkring Taiwan vil utvivlsomt blive debatteret flittigt og nærstuderet. Om det påvirker markederne, er derimod mere uvist og afhænger af, hvad der reelt og konkret sker i de givne konflikter – og er svær at drage konklusioner om på forhånd.
Hvad angår Kina, har landet i 2024 udkæmpet sin helt egen finansielle krise, der heldigvis ikke har spredt sig. Den isolation er en lettelse for resten af verden, og p.t. virker der til at være faldet nogenlunde ro over landets økonomiske situation, men det er endnu for tidligt at slå to streger under facit og sige, at situationen er under kontrol.
Det samme kan siges om den grønne og bæredygtige omstilling, der har haft noget af et skæbnesvangert år og lidt store tilbageslag. Det er alt for tidligt at dømme de bæredygtige investeringer ude, men det er ubestrideligt, at der nu er krav om økonomisk realisme bag hvert enkelt bæredygtigt investeringsprojekt, hvis det skal være levedygtigt.
Alt i alt går vi et år i møde med interessante investeringsmuligheder og fornuftigt afkastpotentiale med de indbyggede risici, der altid eksisterer. Netop den viden bør dog ikke afholde nogen fra at investere, så længe det sker med den rigtige risikoprofil.
