Den 19. oktober i Finans skrev Brian Kudsk, adm. direktør i ArthaScope, om den seneste tids rentestigninger, og hvilken indvirkning de har. På kort sigt gør de ondt på afkastet, men på længere sigt åbner de nye muligheder og gør f.eks. obligationer mere interessante. Læs artiklen herunder:
De seneste måneder har budt på markante rentestigninger, og det gør på kort sigt ondt på afkastet i store dele af aktie- og obligationsmarkedet. Men renteudviklingen åbner også nye muligheder, især for obligationer.
De lange renter er steget til det højeste niveau i årtier i flere af verdens største økonomier. Herhjemme kan vi også være med, selv om vi ikke skal helt så langt tilbage for at ramme samme høje niveau.
På kort sigt koster de højere renter på afkastet, men for investorer, der tænker lidt længere frem end næste måneds- og kvartalsskifte, åbner det nye muligheder. Det højere renteniveau udvisker nogle af forskellene mellem aktier og obligationer og åbner døren for, at obligationer igen bliver mere attraktive som aktivklasse.
De højere renter gør ganske enkelt, at obligationer igen leverer et mærkbart løbende afkast og samtidig en større stødpude mod kursfald. Det skal indregnes i de fremtidige afkastforventninger.
Det blev for alvor tydeligt i september, der blev en minderig måned, hvor de lange renter steg kraftigt, og i flere store økonomier ramte de det højeste niveau i årtier. Det gælder Japan, Storbritannien og ikke mindst USA, hvor den 10-årige rente steg til det højeste niveau siden 2007. Også i Europa og herhjemme er renterne på det højeste niveau siden eurokrisen i 2011.
I lang tid har obligationer ellers tilhørt den kedelige del af porteføljen med et beskedent afkast, men det billede ændrer sig. Forskellen mellem det forventede afkast på aktier og obligationer er således snævret ind. Tager man højde for, at obligationer typisk svinger mindre end aktier, kan regnestykket ligefrem tippe til obligationernes fordel.
Obligationer med kort løbetid kan geninvesteres til de nye, højere renter efterhånden som de udløber. Lange obligationer kan give kursgevinster, hvis renten falder igen (og omvendt kurstab, hvis den stiger yderligere).
Rentestigninger påvirker også aktier
Stigende renter ændrer imidlertid ikke kun udsigterne for obligationer, men også for aktier. På aktiefronten kan eksempelvis bank- og finansaktier blive mere interessante. Banker tjener typisk mere, når renten stiger, fordi forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten ofte vokser. Modsat er der øget risiko for, at de meget høje renter kan sende tabene på dårlige lån i vejret. På den led er det ret afgørende, hvad de bagvedliggende grunde til rentestigningerne egentlig er.
Forbliver renten på det nuværende høje niveau eller endda stiger yderligere, er det vores vurdering, at det kan bane vejen for et comeback for value- og kvalitetsaktier.
I disse år oplever vi en historisk høj koncentration inden for amerikanske aktier drevet af AI-selskaberne, men der er en pæn sandsynlighed for, at det nye renteniveau kan ændre på det. Konkret kan de høje renter betyde, at selskabernes aktuelle indtjening atter kommer i højsædet frem for det fremtidige indtjeningspotentiale, som vækstaktier prissættes på. Det scenarie er ikke indtruffet endnu, men sandsynligheden er absolut til stede.
I et miljø med højere renter kan man med fordel holde øje med selskaber, der allerede i dag leverer solid indtjening, har lav gæld eller store kontantbeholdninger, der kan generere renteindtægter. Disse selskaber vil ofte klare sig relativt bedre i et pengemiljø med høje renter.
Hold øje med, hvorfor renten stiger
Når renterne stiger, er det altid vigtigt at vide hvorfor. Stigende renter på grund af stærk økonomisk vækst er typisk positivt for banker og cykliske aktier, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet, hvis rentestigningerne er inflationsbårne.
I den nuværende situation er rentestigningerne i USA drevet af en kombination af stærk vækst, inflation og et stort udbud af statsobligationer forårsaget af store budgetunderskud og AI-relateret låntagning. I Europa er væksten mere afdæmpet, og her er det primært energidrevet inflation, der svinger taktstokken, forstærket af de stigende globale renter.
I ArthaScope vurderer vi, at økonomien stadig ser relativt stærk ud med fornuftig vækst, men tidslerne er også til at få øje på, så det er ikke nogen glansbilledøkonomi, vi aktuelt er vidne til. Man skal være på vagt, men uden at være skræmt.
64.000-kroners-spørgsmålet
Det helt store spørgsmål er, hvor meget mere rentestigning aktierne kan tåle, før vi ser bredt funderede kursfald. Vi ser lige nu, at den løbende kompensation for at eje aktier frem for obligationer er næsten forsvundet. Investorerne får i dag mere i rente fra en amerikansk statsobligation med lav kreditrisiko, end amerikanske aktier giver i indtjening pr. investeret krone.
Aktiemarkedet har med andre ord ikke alverden med buffer tilbage, og værdiansættelserne hænger nøje sammen med, at indtjeningen fortsætter med at vokse med uformindsket styrke.
Det betyder ikke nødvendigvis, at et kursfald er nært forestående, men at risiko og forventet afkast mellem aktier og obligationer er tættere på hinanden end i årevis.
Indtil videre har aktiemarkedet kunnet håndtere rentestigningerne, men det skyldes især, at de store teknologiselskaber inden for AI har trodset renteudviklingen.
Kradser man lidt i overfladen, ser det mindre prangende ud, når man frasorterer AI-selskaberne.
For mange investorer taler den seneste tids udvikling for, at det atter er tid til at lade obligationer fylde mere end hidtil.
Udgivet i Finans den 19. oktober.
