Efter de to seneste renteforhøjelser fra Fed og ECB er der lagt op til rentepause i USA, mens Europa har et par renteforhøjelser mere i sig. Men hvis inflationen ikke kommer yderligere ned, kan pausen blive kortvarig.
Arthas adm. direktør Brian Kudsk leverede 16. maj 2023 denne kommentar om inflation og recession i Børsen.
AF BRIAN KUDSK, adm. direktør og partner, Artha
Vi fik helt som ventet to renteforhøjelser på 0,25 procentpoint fra henholdsvis Fed og ECB i begyndelsen af maj, og nu kan vi skimte en rentepause forude i USA, mens ECB formentlig har to yderligere renteforhøjelser i sig.
Selv om rentetempoet nu er sat markant ned efter et år, hvor USA har hævet renten med 5 procentpoint og ECB med 4 procentpoint, så er det vigtigt at skrive sig bag øret, at inflationsbekæmpelsen fortsat står øverst på dagsordenen – og i sidste ende er vigtigere end at undgå en økonomisk recession.
Et let valg mellem to onder
Skal man vælge mellem de to onder, er det vigtigst at få bekæmpet inflationen. En recession er ubehagelig, men bliver næsten altid overvundet relativt hurtigt. Bider inflationen sig fast på et for højt niveau, risikerer det at blive et langvarigt mareridt. Derfor er valget ikke så svært, men heldigvis er vi allerede langt med renteforhøjelserne, så der er en pæn chance for, at vi er ovre det værste.
For at komme i mål skal vi dog have nedbragt inflationen yderligere og ned omkring den gældende målsætning på omkring 2 pct. – og det er centralbankernes primære opgave, og den har lange udsigter. Uden den prisstabilitet fungerer økonomien ikke til alles bedste, som Fed i disse tider sjældent undlader at bemærke. Derfor kræver det formentlig en periode med vækst under den normale trend og en højere arbejdsløshed og dermed mindre pres på arbejdsmarkedet.
Hvis centralbankerne kan se, at en pause i renteforhøjelserne ikke er nok til at bremse inflationen og nedbringe den yderligere, er de nødsaget til igen at skride hårdere til værks med nye renteforhøjelser. Det er et risikoscenarie for både aktier og obligationer – det så vi som bekendt udspille sig i 2022 for fulde gardiner.
En gentagelse synes ikke realistisk og godt for det, men man skal ikke være blind for, at opstramningerne kan genoptages efter en pause. Her har de finansielle markeder nok været lige lovlig hurtige til at tage glæderne på forskud og forventer allerede snarlige rentesænkninger, selv om inflationen endnu ikke er nede i et leje, hvor det kan forsvares.
Vi har heldigvis set, at den økonomiske aktivitet ikke er så høj, som den har været, og det er et tegn på, at den hidtidige og historisk hårde stramning af pengepolitikken har haft en klar effekt. Det lyder forkert i de flestes ører, men økonomien skal ned i gear, før vi kan få bugt med inflationen. Det er helt i tråd med centralbankernes plan og opgave.
Der er således tegn på, at en blød landing fortsat kan lade sig gøre, men risikoen for en hård landing er fortsat til stede, hvor stramningen af pengepolitikken ender med at få strammet for meget og kvalt økonomien. Det er det, der gør hele manøvren så vanskelig.
En blød landing lyder besnærende på papiret, men er uhyre svær at gennemføre i praksis. Det mest sandsynlige scenarie er i virkeligheden måske en mellemting, hvor vi får en halvhård landing med nogle gedigne bump, men som vi trods alt formår at styre os nogenlunde sikkert igennem med lavere vækstrater og lidt højere arbejdsløshed.
Inflation skal pinedød bankes ned
Det kræver lige lidt tilvænning alle steder i samfundet og på de finansielle markeder, at høj vækst, lav arbejdsløshed mv. ikke er optimalt, hvis inflationen skal slås ned – og det skal den. Nærmest for enhver pris. Og derfor kan det godt være, at renteforhøjelserne er sat på pause eller tæt på, men får vi ikke bragt inflationen yderligere ned, så kan yderligere renteforhøjelser godt komme på tale.
På de finansielle markeder har 2023 indtil videre vist sig noget mere rolige end sidste år. Det kunne næsten heller ikke være anderledes, da rentestigninger i et tempo og omfang a la 2022 trods alt ikke kan komme på tale to gange.
På den måde er tingene faldet noget til ro i år, men usikkerhed og volatilitet præger stadig investorernes tilgang i markedet, og der skal ikke mange rystelser til, før skrøbeligheden viser sit ansigt.
Det foregår så side om side med dage, hvor optimismen er mere spirende end i fjor, og det gør, at markederne p.t. viser noget større modstandsdygtighed, end vi så i 2022.
Kommentaren er også bragt i Børsen den 16. maj 2023.
