Artha i Finans: Derfor bør du måske lære at elske obligationer

Danskerne har over de seneste årtier vinket næsten helt farvel til obligationer i deres porteføljer, men med rentestigningerne, vi har set gennem det seneste år til halvandet, er det for alvor ved at være tid til at rette blikket mod obligationer igen.


Det taler Brian Kudsk, adm. direktør i Artha, om i denne artikel fra Finans (13.4), hvor han peger på, at private investorer måske skal en tur på skolebænken for atter at kaste kærligheden på obligationer – ikke på bekostning af aktier, men som et supplerende alternativ ud fra devisen om, at spredning er redning.

»Obligationer er i udgangspunktet en mere sikker aktivklasse – og nu får man også et reelt afkast, som gør obligationer til et oplagt alternativ til kontanter. Derudover får man også en mere veldiversificeret portefølje, hvor man ikke lægger alle æg i aktiekurven,« siger han i artiklen.

 

Forskellen i forventet afkast er snævret ind


Når timingen er god lige nu, hænger det ikke mindst sammen med, at forskellen i det forventede fremtidige afkast mellem aktier og obligationer er indsnævret markant i det forgangne år, hvor renteudviklingen har udviklet sig med voldsom hast efter en stribe af renteforhøjelser fra centralbankerne, hvis hovedopgave har været at bekæmpe den buldrende inflation.

Du kan læse hele artiklen via følgende link


Du kan om samme emne også læse denne kommentar, som udkom lige inden påske hos Dansk Aktionærforening

 

Skriv kommentar