ArthaScopes Lars Hytting medvirkede den 28. oktober i Berlingske Business i en artikel om AI og et muligt skrækscenarie, som den hollandske kapitalforvalter Robeco har regnet på.
Ifølge Robeco er der en 35 pct. risiko for, at et pessimistisk scenario kommer til at udspille sig inden for AI i de kommende år, og at AI-eventyret forvandles til et AI-mareridt.
ArthaScopes Lars Hytting medvirker i artiklen med vores vurdering af mulige scenarier, og uden at gøre brug af nogen krystalkugle er vurderingen, at der kan ske utroligt meget.
»Virkeligheden udspiller sig sjældent på samme vis som scenarierne. Men der kan sagtens forekomme brudstykker heraf,” forklarer Lars Hytting i artiklen, hvor han slår fast, at AI er kommet for at blive, men at træerne ikke af den grund vokser ind i himlen.
“Der er i hvert fald begyndt at blive stillet spørgsmålstegn ved holdbarheden af indtjeningsforventningerne,” lyder det bl.a. fra Lars Hytting, som også nævner, at de første ofte for tårnhøje gældsniveauer allerede har vist sig.
“Der er højt at flyve, men dybt at falde. Men der vil i sidste ende både være vindere og tabere,” konkluderer Lars Hytting.