ArthaScope i Finans: Trump lovede gylden periode, men vil blive husket for noget helt andet

ArthaScopes adm. direktør Brian Kudsk medvirkede den 29. april i en artikel i Finans om Donald Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus, der vil gå over i historien som en af de mest hektiske perioder nogensinde.

 

I artiklen, der kigger nærmere på, hvordan det er gået S&P 500-indekset hos de forskellige præsidenter siden Anden Verdenskrig i deres respektive første 100 dage.

 

Her klarer Donald Trump sig næstdårligst og er kun undergået af Gerald Ford, der trådte til, da Nixon måtte gå af, og det var lige under den første af 1970’ernes oliekriser.

 

I klar modsætning hertil har 2025 under Trump været en opvisning i, hvordan en præsident egenhændigt har påvirket markedet med handelskrig og fyringstrusler imod sin egen centralbankchef.

 

Den fremfærd har skabt usikkerhed på markederne.

 

Brian Kudsk kommenterer i Finans på de første 100 dage, hvor en del af læren er, at man ikke skal reagere på samtlige udmeldinger, som Trump kommer med:


»Tidligere var det sådan, at man skulle inkorporere det i sin investeringsstrategi. Nu skal man lade være med at agere, for af de 1.000 ting, han siger, er det måske 70, som bliver til noget,« siger Brian Kudsk, der på trods af 100 hektiske dage fortsat er optimistisk på baggrund af én ting: Finansmarkederne.

 

»Selv om man er præsident i USA, kan man ikke styre hele verden. Når Donald Trump kommer helt ud i ekstremerne, så svarer markederne igen. Det viser, at markederne har ekstrem stor magt, og det er det, der gør, at jeg stadig har noget optimisme i mig,« lyder det fra Brian Kudsk i artiklen. 

 

Link til hele artiklen findes her

 
 

Skriv kommentar