ArthaScope i TV 2: Novo Nordisk er “absolut ikke i krise” – så hvorfor er aktien halveret?

ArthaScopes Lars Hytting medvirkede den 7. maj i TV 2 i en artikel om regnskabsaktuelle Novo Nordisk og medicinselskabets aktiekurs, der er mere end halveret siden toppen. 


På dagen hvor Novo Nordisk kom med en nedjustering – der var indregnet i aktiekursen, som derfor steg på dagen – så TV 2 nærmere på, om Novo Nordisk fra at være flagskibet over dem alle pludselig var en kriseramt virksomhed.

Det er absolut ikke tilfældet, vurderer ArthaScopes Lars Hytting, men det der er sket er, at Novo Nordisk ikke længere anses for at blive enevældig regent af markedet for fedmemedicin.

 

“Der var lidt en tro på, at Novo Nordisk kunne få hele det gigantiske marked for sig selv. Men sådan hænger verden ikke sammen, og flere andre selskaber er begyndt at byde sig til. Ikke mindst Eli Lilly,” siger han bl.a. i artiklen, hvor han også fremhæver konkurrenternes evner:

 

“Eli Lilly har været lidt undervurderet. Men de har vist, at Novo Nordisk ikke er de eneste, der kan lave rigtig gode produkter på det her marked. De har vist, at de faktisk måske er bedre.”

Og så skal en stor del af forklaringen på kursfaldet i Novo Nordisk tillægges, at markedsværdien “blot” var kommet for højt op.

“Novo Nordisk er på ingen måde i krise. De er faktisk meget langt fra. De er den største succes i dansk erhvervshistorie,” siger Lars Hytting og konstaterer uden at være indehaver af nogen krystalkugle, at han ikke kan se, hvorfor Novo Nordisk ikke stadig skulle have en rigtig god forretning om 15 år.

Læs hele artiklen her.

Skriv kommentar