En af de mest spændende af mange særlige investeringscases i Artha Selection er den norske torskeopdrætsvirksomhed Norcod, som Artha sammenlagt ejer godt 37 pct. af.
Tidligere kunne man ikke opdrætte torsk, men der er sket en voldsom udvikling inden for dette felt i de senere år, ikke mindst takket være Norcod, der med moderne teknologi kan opdrætte torsk af meget høj kvalitet og sælge dem til supermarkeder og gourmetrestauranter over hele verden.
En vigtig detalje er, at Norcod fra sine i alt seks anlæg til opdræt kan levere de friske fisk året rundt, hvor sæsonen for vilde torsk blot varer 2-3 måneder.
Senest har Norcod indgået en ny låneaftale på 75 mio. norske kr. med DNB, der er verdens største bank inden for seafood. Penge der skal bruges til at forløse det enorme vækstpotentiale, der gemmer sig i Norcod.
I forbindelse med den aftale har DNB skrevet en artikel om Norcod – bl.a. med den sjove detalje, at den moderne teknologi betyder, at de ansatte i Norcod kan sidde fra kontoret på gågaden i Trondheim og fodre torskene i de respektive anlæg.
Du kan læse artiklen via dette link – den er skrevet på klingende, men heldigvis også forståeligt norsk.