FORRETNINGSBETINGELSER &
PRIVATLIVSPOLITIK

FORRETNINGSBETINGELSER FOR ARTHASCOPE KAPITALFORVALTNING A/S

 

Betingelsernes anvendelsesområde

Almindelige forretningsbetingelser for ArthaScope Kapitalforvaltning A/S (”Betingelserne”) gælder for ethvert mellemværende mellem ArthaScope Kapitalforvaltning A/S (“ArthaScope”) og ArthaScopes kunder (”Kunden”) (tilsammen “Parterne”), medmindre andet er særskilt aftalt.

 

ArthaScopes serviceydelser og rådgivning

Grundlaget for Betingelserne er blandt andet bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (”IVB”) og bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger mv. (”TPB”).

ArthaScope har den ekspertise, der skal til for at give en ordentlig rådgivning om de service­ydelser, ArthaScope leverer til Kunden. ArthaScope forudsætter, at Kunden overlader det til ArthaScope at tilsikre, at Kundens finansielle forhold til­ret­telægges på en hensigtsmæssig måde, og ArthaScope er indforstået med det ansvar, dette medfører.

 

ArthaScope er uafhængig af bankerne, og målet med den rådgivning der ydes, er sammen med Kunden at finde den løsning der passer til Kundens ønsker i forhold til risiko og afkast. ArthaScope yder det der hedder ikke-uafhængig investeringsrådgivning, fordi rådgivningen tager udgangspunkt i investeringsprodukter udbudt af ArthaScope eller forvaltere ArthaScope har et samarbejde med. I forbindelse med aftaler om porteføljepleje udvælges de aktiver der investeres i ud fra analyser af et bredt udvalg af globale aktiver uden udgangspunkt i ArthaScopes egne produkter.

 

I overensstemmelse med IVB skal kunder opdeles i én af 3 kategorier: Detailkunde, Professionel kunde og Godkendt modpart.

 

ArthaScope kategoriserer som udgangspunkt sine kunder som detailkunder, medmindre den enkelte kunde er en Godkendt modpart. Kunden har ret til skriftligt at anmode om om-kategorisering til en kundekategori, der indebærer en mindsket investorbeskyttelse. ArthaScope er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om om-kategorisering.

 

For at ArthaScope kan levere en ordentlig rådgivning, er det væsentligt, at ArthaScope har et godt kendskab til Kundens forhold, og det er afgørende, at Kunden rettidigt får tænkt grundigt igennem hvilken målsætning, der er den rette ved tilrettelæg­gelsen af Kundens finansielle forhold.

 

Før ArthaScope indgår en kapitalforvaltningsaftale med en Kunde, vil ArthaScope afholde et møde med Kunden med det formål at gennemføre en egnethedstest og at få skitseret Kundens forhold og målsætninger, herunder hvordan Kunden skal tilrettelægge sine finansielle forhold samt præmisserne herfor. ArthaScope foretager ikke en periodisk vurdering af egnetheden af de finansielle produkter en Kunde har investeret i.

 

De områder, som ArthaScope rådgiver indenfor, vil ofte være påvirket af skattemæssige forhold. ArthaScope rådgiver ikke Kunden om skattemæssige konsekvenser af Kundens finansielle forhold og investeringer. Målsætningen med kapitalforvaltningen er ikke at minimere skattebetalinger. Det er Kundens an­svar at få verificeret de skattemæssige forudsætninger, der ligger til grund for Kundens dis­po­sitioner og skattemæssige konsekvenser af at deltagelse i konkrete investeringer. Verificeringen bør foretages af Kundens advokat, anden rådgiver og/eller revisor samt af skattemyndighederne, hvis dette er relevant.

 

Priser, gebyrer, kurtager m.v.

ArthaScopes konkrete prisstruktur for et kundeforhold fremgår af kapitalforvaltningsaftalen eller transaktionsdokumentationen for Særlige Investeringer mellem ArthaScope og Kunden.

 

Det, som Kunden betaler til ArthaScope, vil typisk bestå af en kombination af følgende elementer:

 

a)    En fast del, der som regel vil være aftalt som et fast årligt gebyr og en årlig procentdel af de midler, som ArthaScope forvalter for Kunden.

b)    En resultatafhængig del, der afhænger af det afkast, Kunden har opnået.

c)     En betaling for visse transaktioner ArthaScope gennemfører for Kunden.

 

Opkrævningen af ovennævnte betalinger til ArthaScope sker via fakturering. I det omfang ArthaScope som følge af lovgivning, ændringer i lovgivningen eller lignende pålægges at opkræve moms eller afgifter af ArthaScopes ydelser, vil dette blive lagt oven i det beløb, som ArthaScope fakturerer Kunden, og vil således fremgå særskilt af Kundens faktura.

 

I forbindelse med visse Særlige Investeringer, for eksempel investering i Alternative Investeringsfonde, eller unoterede selskaber, der har investeret eksempelvis i ejendomme eller gældsbreve, vil ArthaScope i nogle tilfælde endvidere beregne sig en formidlingsprovision, der faktureres direkte til Kunden. Denne type investeringer vil kræve Kundens forudgående skriftlige accept i hvert enkelt tilfælde, og Kunden vil forud for sådanne investeringer blive oplyst, såfremt ArthaScope modtager en formidlingsprovision.

 

Samarbejdspartnere og interessekonflikter

Det er sædvanligvis et væsentligt element i de kapitalforvaltningsaftaler, ArthaScope indgår med Kunden, at ArthaScope på Kundens vegne vælger en eller flere samarbejdspartnere, eksempelvis Alternative Investeringsfonde eller investeringsforeninger administreret af andre kapitalforvaltere. ArthaScopes valg på vegne af Kunden vil fremgå af ArthaScopes rapportering til Kunden, jf. i øvrigt afsnittet om rapportering.

 

Kunden kan ved henvendelse til ArthaScope få udleveret prospekter for de fonde og investeringsforeninger, som ArthaScope på vegne af kunden køber andele i. Prospekterne vil ligeledes typisk fremgå af de respektive fonde og foreningers hjemmesider.

 

ArthaScope indestår ikke for de valgte samarbejdspartneres resultater, ligesom ArthaScope ikke hæfter for eventuelle fejl, som sådanne samarbejdspartnere måtte begå.

 

ArthaScope søger at indrette ArthaScopes forretning således, at der ikke opstår interes­se­konflikter mellem Kunden og ArthaScope. De samarbejdspartnere, ArthaScope benytter sig af inden for eksempelvis kapital­forvaltning, er udvalgt på grund af kvaliteten af deres service­ydelser.

 

ArthaScope kan modtage rådgivningskommission fra fonde, investeringsforeninger og andre udbydere af værdipapirer, som Kunden har andele i. Hvilke udbydere som ArthaScope har en aftale med, samt størrelsen af rådgivningskommissionen, kan oplyses ved henvendelse til ArthaScope.

 

Hvis der opstår en interessekonflikt mellem Kunden og ArthaScope f.eks. i forhold til en af ArthaScopes samarbejdspartnere, eller en risiko herfor, er ArthaScope forpligtet til at meddele Kunden dette straks, så Parterne i fællesskab kan blive enige om, hvorledes interessekonflikten, eller risikoen herfor, bedst håndteres.

 

ArthaScopes interessekonfliktspolitik findes på selskabets hjemmeside www.arthascope.dk.

 

Tredjepartsbetalinger

Udover det honorar, som faktureres til den enkelte kunde, jf. ovenfor, vil ArthaScope i visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med investe­ringer i investerings­foreninger, modtage betaling fra de sam­arbejds­partnere, som ArthaScope benytter.

 

ArthaScope videregiver disse betalinger til de kunder, som betalingen kan henføres til.

 

Værdiansættelse og rapportering

I forbindelse med de kapitalforvaltningsaftaler, som ArthaScope indgår med Kunden, sender ArthaScope periodiske rapporter til Kunden, typisk månedsvis. Rapportering sendes elektronisk medmindre andet er aftalt med Kunden. Rapportering til Kunden sendes altid minimum fire gange årligt.

 

Noterede værdipapirer indgår i porteføljen med en markedsværdi opgjort i overensstemmelse med ArthaScopes til enhver tid gældende praksis. Unoterede værdipapirer og finansielle instrumenter indgår i porteføljen med en markedsværdi skønnet af ArthaScope eller en af ArthaScope anset pålidelig kilde.

 

Positioner i fremmed valuta omregnes til DKK i overensstemmelse med ArthaScopes til enhver tid gældende praksis.

 

I forbindelse med den periodiske rapportering modtager Kunden blandt andet en værdiansættelse af porteføljen samt en oversigt over det afkast, Kunden har opnået i perioden. Afkastet angives både for den samlede kapital, ArthaScope forvalter for Kunden, og for de enkelte kategorier af aktiver.

 

Kunden bør gennemgå disse rapporter omhyggeligt og sikre sig, at de angivne oplysninger er korrekte, samt at de forretninger, der eventuelt er indgået, er i overensstemmelse med de aftaler, ArthaScope har indgået med Kunden. Giver rapporteringen anledning til spørgsmål eller bemærkninger, skal Kunden straks kontakte ArthaScope.

 

ArthaScope er ikke ansvarlig for tab eller skader, som kunne være undgået, hvis Kunden havde kontaktet ArthaScope omgående.

 

Ansvar, risiko og force majeure

ArthaScope er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for økono­miske tab forårsaget af fejl og forsømmelser fra ArthaScopes side.

 

Som led i den aftale Kunden indgår med ArthaScope, vælger Kunden en eller flere depotbank(er), hvor Kundens værdipapirer og kontante midler opbevares. ArthaScope er ikke ansvarlig for Kundens valg af depotbank, ligesom ArthaScope ikke hæfter for eventuelle fejl, som depotbanken måtte begå.

 

ArthaScopes forvaltning af Kundens midler sker for Kundens egen regning og risiko og indebærer en risiko for, at Kunden lider tab. ArthaScope kan ikke gøres ansvarlig for kursudviklingen på valuta, værdipapirer m.v., som ArthaScope har købt på Kundens vegne, og ArthaScope er ikke ansvarlig for opnåelse af et bestemt afkast.

 

Særligt i forbindelse med kapitalforvaltningsaftaler samt investering i værdi­papirer og visse Alternative Investeringsfonde er det derfor væsentligt, at Kunden selv sætter sig grundigt ind i de risici, der er forbundet med den pågældende investering, idet investeringen kan blive mindre værd eller i værste fald gå tabt som følge af kurs­ændringer.

 

De serviceydelser, som ArthaScope leverer, er ikke omfattet af nogen garanti, og Kunden vil ikke være garanteret et bestemt resultat af en investering, medmindre det udtrykkeligt fremgår af betingelserne for investeringen.

 

Såfremt ArthaScope standser betalingerne eller erklæres konkurs, er ArthaScope omfattet af garanti­ordningen i lov om garantifond for indskydere og investorer. Skulle Kunden have indskud placeret hos et dansk pengeinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab, vil disse selskaber tillige være omfattet af ovennævnte garantiordning i tilfælde af, at selskaberne standser betalingerne eller erklæres konkurs.

 

Hvis Kundens midler er placeret i en filial af en værdipapirhandler, der har hovedsæde i et andet land inden for EU eller EØS, kan Kunden være omfattet af garantiordningen i det pågældende land.

 

ArthaScope er ikke ansvarlig for tab som følge af force majeure eller forhold, som ArthaScope ikke har kontrol over, herunder for tab som følge af krig, krigslignende tilstande, finanskriser, cyberangreb, nationale eller internationale uroligheder, naturkatastrofer, indgribende uregelmæssigheder i den offentlige kommunikation, strejke, lockout, boykot eller blokade.

 

ArthaScope påtager sig ikke noget ansvar for følgerne af, at det IT-udstyr, som ArthaScope benytter eller er tilknyttet, kommer ud af drift eller bliver ramt af driftsforstyrrelser. Dette gælder dog ikke, hvis ArthaScope ville være ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, som for eksempel hvis driftsstoppet og/eller driftsforstyrrelserne skyldes mangelfuld vedligeholdelse af de pågældende systemer.

 

Ændring af betingelserne

De Almindelige Forretningsbetingelser kan ændres uden varsel, og den gældende version er den der er offentliggjort på selskabets hjemmeside.

 

Privatlivspolitik

ArthaScope lægger stor vægt på at beskytte sine kunders personoplysninger. I den forbindelse arbejder vi kontinuerligt for at sikre, at vi til enhver tid lever op til databeskyttelseslovgivningen og behandler personoplysninger forsvarligt. I vores privatlivspolitik kan du læse om, hvordan ArthaScope behandler personoplysninger, som indhentes i forbindelse med kundeforholdet, besøg af vores hjemmeside, markedsføring m.v.

 

ArthaScope behandler personoplysninger med henblik på at sikre varetagelsen af de i de enkelte indgåede aftaler beskrevne opgaver og deler i den forbindelse oplysninger med samarbejdspartnere når det er nødvendigt for gennemførsel af opgaverne. Ligeledes deler ArthaScope oplysninger med offentlige myndigheder i det omfang der er krav om dette i lovgivningen.

 

Dataansvarlig

ArthaScope er dataansvarlig for behandling af sine kunders personoplysninger, hvilket vil sige, at ArthaScope afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af den enkelte kundes personoplysninger.

 

ArthaScope kan kontaktes mandag-fredag fra 8.00-17.00 på tlf. 70 25 00 05, e-mail info@ArthaScope.dk eller:

 

ArthaScope Kapitalforvaltning A/S
Strandvejen 58
2900 Hellerup

 

ArthaScope persondatabehandling


Levering af ydelser

ArthaScope tilbyder skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning og i forbindelse med levering heraf behandles personoplysninger. Personoplysninger behandles for såvel at opfylde ArthaScopes lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder i hvidvaskloven, IVB m.v. samt at skabe den bedst mulige service for kunderne.

 

Personoplysninger omfatter enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Vi benytter oplysninger til kommunikationen mellem dig som Kunde og ArthaScope, og ved varetagelse af din portefølje eller udførelse af investeringsrådgivning.

 

I forbindelse med vores levering af skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning behandler vi følgende personoplysninger:

 

·         Navn

·         Adresse

·         Telefonnummer

·         E-mailadresse

·         Stilling

·         CPR.nr.

·         Legitimationsoplysninger, herunder pas og sygesikringsbevis

·         Oplysninger om dine økonomiske forhold

·         Konto- og depotnummer


Oplysninger om juridiske personer vil ikke være omfattet af databeskyttelseslovgivningen, men ArthaScope behandler oplysninger om sådanne juridiske personers kontaktpersoner, herunder kontaktpersonens navn, adresse, telefonnummer m.v., hvorfor sådanne kontaktpersoner er beskyttet af databeskyttelseslovgivningen

 

Markedsføring

ArthaScope behandler desuden personoplysninger i forbindelse med fremsendelse af markedsføringsmateriale. Vi fremsender nyhedsbreve indeholdende relevant information om investering, samt invitationer om deltagelse i arrangementer, som tilbydes af os. Kunden vil alene modtage invitationer til relevante arrangementer og nyhedsbreve med relevant information om investering.

 

Ovennævnte behandling af personoplysninger sker med hjemmel i interesseafvejningsreglen (legitime interesser). ArthaScope har en legitim interesse i behandling af personoplysninger i markedsføringsøjemed, herunder interesse i at orientere om relevante oplysninger om investering, og ArthaScopes interesse i at målrette det materiale, der udsendes.

 

Foruden ovenstående fremsendes ”morning news” til enkelte kunder, som har givet deres samtykke hertil. De enkelte kunder har til enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage. Kunden skal blot meddele dette til e-mail info@arthascope.dk

 

Til brug for markedsføring behandler ArthaScope alene personoplysninger, som er indhentet direkte hos den enkelte kunde. Kunden har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af sine personoplysninger til brug for direkte markedsføring. Modtages en sådan indsigelse vil ArthaScope straks ophøre denne behandling.

 

ArthaScope videregiver ikke oplysninger til tredjeparter til brug for markedsføring uden de enkelte kunders forudgående samtykke.

 

Brug af ArthaScopes hjemmeside

ArthaScope bruger cookies, som indsamler personoplysninger om brugerens adfærd. Disse informationer bruges blandt andet til trafikmåling, målrettet markedsføring, tracking mv. Der gives samtykke hertil, som til enhver tid kan trækkes tilbage. Der henvises herudover til ArthaScopes cookiepolitik.

 

Modtagere af oplysninger

ArthaScope videregiver de enkelte kunders personoplysninger til samarbejdspartnere og eksterne leverandører, fx vores it-leverandør, bogholder m.v. I disse tilfælde er der indgået en databehandleraftale, og dine personoplysninger vil alene blive behandlet efter vores instruks og på vores vegne.

 

ArthaScope videregiver personoplysninger til offentlige myndigheder, hvor dette måtte være hjemlet direkte i lovgivningen, herunder til Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, i henhold til hvidvasklovgivningen, Skattestyrelsen og ArthaScopes revisor.

 

I forbindelse med formidling eller modtagelse af en ordre, videregiver ArthaScope personoplysninger til samarbejdsbanker til opfyldelse af den indgåede aftale.

ArthaScope overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS.

 

Opbevaring

ArthaScope opbevarer ikke personoplysninger i et længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet.

 

ArthaScope er i visse tilfælde forpligtet til at opbevare personoplysninger i et længere tidsrum i henhold til en lovgivningsmæssig forpligtelse. For eksempel er ArthaScope efter hvidvaskloven forpligtet til at opbevare kunders personoplysninger, herunder legitimationsoplysninger, i 5 år efter forretningsforbindelsens ophør, ligesom ArthaScope efter bogføringsloven er forpligtet til at opbevare bogførings- og regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

 

Kundens rettigheder

ArthaScopes kunder har en række rettigheder i forbindelse med behandling af deres persondata. Disse rettigheder vil blive oplyst nedenfor.

 

Ønskes at gøre brug af nedennævnte rettigheder, skal den enkelte kunde rette henvendelse til ArthaScope på tlf. 70 25 00 05, e-mail info@ArthaScope.dk

 

Kunden har ret til at få ArthaScopes bekræftelse på om personoplysninger, vedrørende kunden selv, behandles og i bekræftende fald har kunden adgang til indholdet af personoplysningerne. Derudover har kunden ret til en række yderligere oplysninger, herunder formålene med behandlingen, kategorier af personoplysninger osv. (retten til indsigt). Kunden kan tillige få urigtige personoplysninger berigtiget uden unødig forsinkelse, samt ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger (retten til berigtigelse).

 

Anmoder kunden herom, vil ArthaScope slette de personoplysninger, som behandles om kunden, medmindre ArthaScope kan fortsætte behandlingen på et andet behandlingsgrundlag, fx pga. retlig forpligtelse hertil, eller hvis behandlingen af personoplysninger fortsat er nødvendige, eksempelvis for opfyldelse af den indgåede aftale (retten til sletning).

 

I visse tilfælde eksempelvis, hvis kunden bestrider rigtigheden af personoplysningerne, har kunden ret til at få begrænset behandlingen af sine personoplysninger, hvilket indebærer, at personoplysninger, bortset fra opbevaring, alene behandles i henhold til samtykke eller retlig forpligtelse (retten til indsigelse).

 

Kunden har i visse tilfælde ret til at modtage sine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra ArthaScope til en anden dataansvarlig, hvis dette er teknisk muligt (dataportabilitet).

 

Klage til Datatilsynet

Hvis kunden er utilfreds eller uenig i den måde, hvorpå ArthaScope behandler kundens personoplysninger, er kunden velkommen til at kontakte os. Kunden har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet på:

 

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

E-mail: dt@datatilsynet.dk

 

Kommunikation

 

SPROG

Kunden kan kommunikere med ArthaScope på dansk og engelsk. Dokumenter og oplysninger fra ArthaScope leveres som udgangspunkt på dansk.

 

Fjernkommunikation

I forbindelse med indgåelsen af en kapitalforvaltningsaftale anmodes Kunden om at give ArthaScope tilladelse til at rette direkte henvendelse til Kunden ved brug af fjernkom­munikation (breve, e-mails eller telefon).

 

Henvendelserne kan ske i forbindelse med ArthaScopes almindelige servicering af Kunden eller med hen­blik på markedsføring af finansielle ydelser, der falder inden for ArthaScopes tilladelse fra Finans­tilsynet. De finan­sielle ydelser kan udbydes på vegne af en af ArthaScopes samarbejds­partnere.

 

Kunden kan til enhver tid over for ArthaScope frabede sig henvendelser i markedsføringsøjemed, jf. også nærmere ovenfor.

 

Optagelse af telefonsamtaler

ArthaScope følger den finansielle lovgivnings krav om at optage telefonsamtaler i forbindelse med rådgivning af Kunder.

 

E-mail

ArthaScope kan ikke indestå for at reagere på instruktioner, Kunden sender til ArthaScope via e-mail, og ArthaScope vil som hovedregel forsøge at kontakte Kunden, inden ArthaScope disponerer på grundlag af en e-mail.

 

I overensstemmelse med sædvanlig forretningsmæssig praksis sender ArthaScope normalt kun e-mails krypteret, hvis Kunden anmoder særskilt om dette.

 

Handel med værdipapirer

 

Politik om ordreudførelse – Best Execution

Når ArthaScope på Kundens vegne videregiver ordrer til udførelse, er ArthaScope forpligtet til at tage alle rimelige forholdsregler for at sikre det bedst mulige resultat for kunden. Det bedst mulige resultat medfører ikke nødvendigvis, at der opnås markedets bedste pris hver gang, men nærmere det bedst mulige resultat under de givne forhold.

 

Hvis kunden afgiver en specifik instruks, vil ordren blive udført herefter. Det skal dog bemærkes, at en sådan instruks kan afskære ArthaScope fra at opnå det bedst mulige resultat. Kunden kan eksempelvis limitere ordrer, hvilket betyder, at Kunden ved køb ikke kom­mer til at betale mere end den limiterede kurs, og ved salg ikke kommer til at sælge til en kurs under den limiterede.

 

Ved udførelse af Kundens ordre vil ArthaScope handle gennem en mægler eller bank. De værdipapirhandler, ArthaScope foretager for Kunden, er således kommis­sions­handler, hvor ArthaScope på Kundens foranledning prøver at opnå de bedste betingelser i markedet.

 

Når ArthaScope skal vælge mellem de forskellige handelssteder for udførelse af ordrer, lægges der særligt vægt på følgende forhold:

  • Pris
  • Omkostninger (kurtage, provision, inden- og udenlandske gebyrer)
  • Kvaliteten af rådgivning der modtages
  • Hastighed og sandsynlighed for gennemførelse
 

Der kan i særlige tilfælde ske reallokering mellem kunder, hvis ArthaScope vurderer, at de involverede kunder alle stilles mindst lige så godt som ved handel gennem mægler eller bank.

 

For at sikre at der ikke kan forekomme interessekonflikter i forbindelse med værdipapirhandler, selvindtræder ArthaScope ikke i handler. Hvis det i særlige tilfælde skønnes fordelagtigt for kunden, at ArthaScope selvindtræder, vil kunden blive informeret herom inden evt. handel.

 

Opsamling af ordrer og delafregninger

For at opnå de bedste betingelser vil ArthaScope i visse situationer opsamle ordrer fra flere Kunder, før ArthaScope eksekverer dem i markedet, og medmindre der aftales andet med Kunden i forbindelse med en konkret handel, kan der forekomme delafregninger.

 

Kontrol af handelsnotaer

I forbindelse med værdipapirhandler får Kunden tilsendt en handelsnota fra værdipapirhandleren, der har eksekveret den afgivne ordre.

 

Kunden skal straks kontrollere, om de heri angivne oplysninger er korrekte og i overens­stemmelse med de aftaler, ArthaScope har indgået med Kunden. Giver handelsnotaen anledning til spørgsmål, skal ArthaScope straks kontaktes.

 

Kunden skal over for ArthaScope påtale dels fejl eller mangler, der frem­går af handels­notaer eller kontooversigter, dels at sådanne handels­notaer eventuelt ikke er fremkommet. ArthaScope er ikke ansvarlig for tab eller skader, som kunne være undgået, hvis reklamationen havde været foretaget omgående.

 

Intern viden

Kunden gøres opmærksom på, at det er strafbart at købe eller sælge et værdipapir, hvis Kunden er i besiddelse af viden om ikke-offentliggjorte oplysninger, der kan have betydning for kursen (insiderhandel), ligesom der ikke må udspredes urigtige, vildledende, tendentiøse eller fortrolige oplysninger, udspredes rygter om udstedere eller om børsnoterede værdipapirer eller på nogen måde gøres forsøg på at påvirke kursdannelsen på værdipapirer med uhæderlige midler (kursmanipulation).

 

Udstedere af værdipapirer skal udarbejde interne retningslinjer for bestyrelses­med­lemmers, direk­tørers og andre medarbejderes adgang til handel med udstederens værdipapirer og dertil knyttede finansielle kontrakter, herunder en frist inden for hvilken der må handles. Er Kunden ansat hos en udsteder af værdipapirer, skal Kunden derfor orientere sig om disse retningslinjer, før der handles.

 

Opbevaring af oplysninger

ArthaScope fører løbende lister over gennemførte forretninger, investeringer og handler. Listerne opbevares i 5 år.

 

Andet

 

Tilsyn

Finanstilsynet fører tilsyn med ArthaScopes virksomhed, herunder ArthaScopes overholdelse af særlige regler for forvaltere af alternative investeringsfonde.

 

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven kan Kunden som udgangspunkt fortryde en aftale om en finansiel tjenesteydelse inden for 14 dage. Kunden hæfter dog for allerede indgåede handler, uagtet om disse er afviklet eller ej.

 

Tvister

Enhver tvist, som måtte opstå imellem ArthaScope og Kunden i henhold til en kapitalforvaltnings­aftale eller nærværende Betingelser, skal afgøres efter Regler for behandling af voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet. Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens Voldgiftsrettens formand udnævnes af Instituttet. Såfremt en part ikke inden tredive (30) dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes denne af FSR – Danske Revisorer i overens­stemmelse med ovennævnte regler.

 

Ovennævnte bestemmelse er ikke til hinder for, at Kunden kan indgive eventuelle klager til Det finansielle ankenævn.