Artha Sol A/S har investeret i selskabet Heliac A/S, som har udviklet en varmekilde, der er 100% CO2-frit samtidigt med, at prisen er konkurrencedygtig med fossile brændstoffer. Varmekilden går under kategorien koncentreret solkraft, som er en kendt teknologi. Hvor konventionel koncentreret solkraft ofte består af kurvede spejle, har Heliac opfundet og gennemtestet et fladt spejl, som omdanner solstråler til højtemperatur varme på samme måde som et forstørrelsesglas.
Heliacs anlæg kan produceres og vedligeholdes til en meget lav pris, hvilket gør varmeformen potentielt billigere end naturgas. Løsningen er helt ideel til både fjernvarmeselskaber og produktionsvirksomheder, som primært anvender naturgas, da det er billigst.
Den globale opvarmning er og bliver et stigende problem for klimaet. Behovet for vedvarende energikilder er enormt, da udledningen af fossile brændstoffer har en påvist indflydelse på klimaet. I dag udgør fossile brændstoffer langt størstedelen af energiforbruget, da det er billigere og lettere tilgængeligt end vedvarende energiløsninger. Heliacs mission om at levere lokalt produceret CO2-frit og forsyningsstabil varme til faste lave priser er derfor yderst relevant.
Artha Selection bidrager med værdifuld sparring til ledelsen, således selskabet kan blive en stor og sund forretning samtidigt med, at Heliacs mission lykkedes bedst muligt. Artha Selection bidrager derudover med to medlemmer af bestyrelsen, som følger selskabets drift kontinuerligt.
Fakta