Artha Norcod I+III+V+VI A/S har investeret i det norske torskeopdrætsselskab Norcod AS. Norcod er kulminationen på en meget ambitiøs bestræbelse på at opdrætte atlantisk torsk bæredygtigt og kommercielt. Opdræt af torsk har været en massiv udfordring, der aldrig er blevet løst – indtil i dag. Norcod er first mover på markedet og er på nuværende tidspunkt verdens største producent af opdrætstorsk.
Vildtfanget torsk er sæsonpræget, hvorimod Norcods opdrætstorsk kan afsættes hele året rundt. Der er blevet avlet på Norcods torsk siden starten af det 21. århundrede, og torsken er nu i sin syvende generation. Den svømmer rundt i sine naturlige habitater i de norske fjorde, hvilket betyder, at torskens affaldsstoffer er en naturlig del af havmiljøet og dermed nedbrydes lettere. Sammenlignes torsken derfor med laksen ses det, at torskeproduktionen er mere miljøvenlig.
Norcod AS er blevet Global.G.A.P.-certificeret, hvilket stiller høje krav til sikkerhed, miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd. Næste skridt bliver at opnå ASC-mærket (Aquaculture Stewardship Council), som er et mærke under Verdensnaturfonden. Det er et miljømærke, der vidner om en bæredygtig produktion af opdrættede fisk. Der sættes krav til et begrænset forbrug af kemikalier, nedsat forbrug af ferskvand og energi samt krav til foder. Foruden ASC-mærket bestræber Norcod AS sig også på at få det europæiske økologimærke.
Artha Selection har spillet en stor rolle i Norcods eventyr og har bidraget med værdifuld sparring til ledelsen af Norcod. Artha Selection har derudover også et medlem af bestyrelsen af Norcod, som følger selskabets drift kontinuerligt. Norcod blev børsnoteret på den norske minibørs Euronext Growth i oktober 2020, hvorfor det hele tiden er muligt at følge aktiekursen for selskabet.
Fakta