ArthaScope søger Financial Controller til Middle Office

ArthaScope søger Finance Controller med erfaring inden for investering og finansiel drift

 

Hos ArthaScope søger vi en struktureret og ansvarsbevidst Finance Controller, der trives med tal, data, processer og koordinering på tværs af en finansiel organisation.

Du får en central rolle i krydsfeltet mellem Finance, Middle Office og alternative investeringer, hvor du både kommer til at arbejde med klassiske drifts- og controllingopgaver samt løbende opfølgning på kapitalfonde, værdiansættelser, investorrelaterede processer og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som administratorer, revisorer og bogholdere.


Rollen passer godt til dig, der matcher nedenstående karakteristika (ikke nødvendigvis alle):

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • kan lide at skabe overblik og få ting afsluttet
  • har stærk system- og procesforståelse
  • og som motiveres af at forbedre og professionalisere manuelle workflows over tid.

 

Jobbets indhold – nogle af de opgaver du bl.a. kommer til at arbejde med:

 

Finance operations og controlling

  • Månedlige opgørelser og controlling af fees, indtægter og investeringer
  • Koordinering med ekstern bogholder og revisor i forbindelse med bogføring, månedsafslutning og årsregnskab
  • Opfølgning på betalinger, fakturering og administrative flows
  • Likviditetsopfølgning på tværs af selskaber og fondsstrukturer
  • Understøttelse af revision og regulatoriske processer

Kapitalfonde og alternative investeringer

  • Opfølgning på feederfonde, kapitalfonde og alternative investeringer
  • NAV- og værdiopgørelser
  • Opdatering og kvalitetssikring af data i vores porteføljestyringssystem Portman
  • Koordinering af data og processer relateret til investeringer og investorrapportering
  • Understøttelse af værdiansættelses- og rapporteringsprocesser


Drift, struktur og procesoptimering

  • Sikre struktur og kvalitet i tilbagevendende processer og deadlines
  • Vedligeholde og forbedre operationelle workflows
  • Identificere muligheder for automatisering og smartere arbejdsgange
  • Håndtere ad hoc-opgaver og sikre, at tingene bliver fulgt helt til dørs

Rollen vil i høj grad kunne formes efter erfaring, kompetencer og interesseområder.

 

 

 

 

Vi forestiller os, at du opfylder nogle, men ikke nødvendigvis samtlige af følgende kriterier:

  • Erfaring fra revision, controlling, Middle Office eller finance operations – gerne fra den finansielle sektor
  • Har arbejdet med investeringer, kapitalforvaltning, fondsadministration eller lignende
  • Arbejder struktureret og har stærkt fokus på detaljer og datakvalitet
  • Er stærk i Excel og har let ved at lære nye systemer og IT-værktøjer
  • Har blik for procesoptimering og motiveres af at skabe struktur og forbedringer
  • Trives med tilbagevendende driftsopgaver og ansvar for vigtige processer
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket

 

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af nedenstående punkter:

 

  • Portman eller lignende porteføljestyringssystemer
  • Kapitalfonde, AIF’er eller alternative investeringer
  • Samarbejde med eksterne administratorer, revisorer eller bogholdere
  • Månedsafslutning, controlling eller regnskabsprocesser

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en central rolle i en ambitiøs og voksende virksomhed, hvor du kommer tæt på både beslutningstagere, investeringer og den daglige drift.


Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og korte beslutningsveje, hvor du får mulighed for at tage ansvar og præge udviklingen af processer og arbejdsgange.


Godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsindsatsen går hånd i hånd med godt humør og ordentlig omgangstone samt løbende sociale arrangementer og medarbejderevents som padel, sommerfest og julefrokost.

 

Hvem er ArthaScope?

Kapitalforvalterne Artha og Scope Investment blev fusioneret i marts 2024 og dannede ArthaScope. Den samlede koncern har knap 20 mia. kr. under forvaltning.


I ArthaScope tilbyder vi klassiske investeringsløsninger i Artha Invest, alternative investeringer i ArthaScope Selection og diskretionær kapitalforvaltning i ArthaScope, hvor vi i tæt dialog med den enkelte kunde lægger strategien.

 

Interesseret?

Ønsker du at søge stillingen, bedes du sende ansøgning og CV til Victoria Willumsen på vw@arthascope.dk – ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte COO Michael Bernth Nielsenmn@arthascope.dk eller Middle Office Specialist Christoffer Holmeskov Rasmussenchr@arthascope.dk

Vi holder samtaler løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Vi forventer at indkalde til samtaler i den første halvdel af august.