Artha kommenterer bankuro i Finans

Brian Kudsk, adm. direktør i Artha, kommenterer i Finans den 21. marts den seneste tids stigende nervøsitet i de finansielle markeder og baggrunden for de voldsomme udsving, vi har set den forgangne uge.

 

Som Finans skriver, nåede MOVE-indekset, der måler obligationsvolatiliteten, i sidste uge det højeste niveau siden finanskrisen i 2008/2009, mens de toårige amerikanske og tyske statsobligationsrenter lavede de stejleste dyk på én dag i mere end 30 år.

Centralbanker står klar med redningskrans

Med baggrund i, hvor stålsatte centralbanker, regeringer og myndigheder indtil videre har reageret på den begyndende bankuro mener Brian Kudsk dog, at risikoen for, at likviditetsudfordringerne spreder sig til hele banksektoren, er temmelig små.

Både Schweiz’ nationalbank og Federal Reserve i USA har vist sig villige til at gå langt for at smide en redningsvest, når problemerne opstår – og samme tilgang må forventes i Europa hos ECB.

På den baggrund har Brian Kudsk svært ved at finde de saglige argumenter for, hvorfor skulle investorerne så være nervøse, som tilfældet har været.

Et andet stort spørgsmål handler om, hvorvidt centralbankerne nu begynder at slække på rentestigningerne af frygt for at puste til ilden i banksektoren og for ikke at skubbe på en lurende recession – selv om inflationsraterne fortsat tilsiger, at flere renteforhøjelser vil give mening.

»Vi får ikke løst inflationsudfordringerne af, at nogle banker lukker, og hvis inflationen ikke aftager, så må centralbankerne holde kursen, om end de måske vælger at bremse en smule op,« lyder Brian Kudsks vurdering i artiklen, som du kan læse via dette link.

 

Skriv kommentar