Ikke alt grønt glimrer. Efter krigen i Ukraine brød løs sidste år, kom den grønne omstilling højt på agendaen i et forsøg på at gøre Vesten uafhængig af fossile russiske brændsler.
Men det har ikke rigtigt smittet af på de grønne aktier, der faktisk har mistet værdi siden begyndelsen af 2022.
Lars Hytting, head of trading i Artha, udtaler sig i Børsen om den forduftede medvind til de grønne aktier:
”Hele bølgen med, at man på grund af høje gaspriser skulle købe grønne aktier, holder ikke længere. De her selskaber skal begynde at tjene penge. Det vil drive afkastet herfra. Men der er mange af selskaberne udfordrede,” forklarer Lars Hytting og konstaterer, at investorer skal tro på den langsigtede fortælling og gå ud fra, at de grønne og bæredygtige aktier på et tidspunkt ude i fremtiden kommer til at levere en attraktiv vare i form af god indtjening.
Du kan læse hele artiklen i Børsen via følgende link.
Artha i Børsen: Afkast halter på hypede grønne aktier