Danske Bank har været prygelknabe nummer 1 i årevis i dansk erhvervsliv, men bankens nye strategiplan sender lettelse gennem markedet.
Danmarks største bank lægger som en del af den nye strategiplan op til, at der skal udloddes 50 mia. kr. i udbytte i de kommende år frem mod 2026.
Det er en nyhed, der falder i god hos Lars Hytting, head of trading og partner i Artha.
Med de nye strategiske mål indfrier Danske Bank forventningerne og mere til og leverer noget der, minder om reel investorpleje for første gang i årevis.
Men der er et lille aber dabei og det at fremsætte nye målsætninger er ikke det samme som, at man indfrier dem.
Omvendt er tonerne mere positive end i mange år, og kan Danske Bank levere på det her, så kan det give bankens markedsværdi et ordentligt rygstød.
”Lige nu handler Danske Bank på en kurs/indre værdi, der er markant under andre banker. Det her gap vil skulle indsnævres ret markant nu,” siger Lars Hytting bl.a. i denne artikel i Børsen.
Lars Hytting udtaler sig om samme emne i Finanswatch – den artikel finder du lige her
Artha i Børsen mm.: Nu bliver der taget fat på reel investorpleje i Danske Bank