Brian Kudsk, adm. direktør i Artha, stod 28. oktober bag kommentaren i Børsen, hvor vurderede betydningen af det amerikanske præsidentvalg og det potentielle udfald af det.
Læs hele kommentaren herunder:
Udfaldet af valget i USA kan også få betydning for de danske renter og dermed boligejere og -købere. Især hvis Donald Trump ender med at gøre comeback i Det Hvide Hus
Også de danske boligejere bør holde et vågent øje med det amerikanske præsidentvalg, der uden tvivl kommer til at stjæle opmærksomheden de næste par uger. Det er forståeligt, da det trods alt er verdens mest magtfulde land og mest indflydelsesrige økonomi.
Her skal over 160 mio. vælgere bestemme, om vi skal have comeback til Donald Trump eller have den første kvinde i form af Kamala Harris til at styre USA.
Samtidig er landet ekstremt polariseret, så fronterne er trukket stejlt op. Og i sidste ende afgøres det hele formentlig i syv svingstater.
Det gør, at vi meget vel kan ende med, at Kamala Harris høster flest stemmer på landsplan, men ikke vinder de afgørende mandater i nøglestaterne, så Trump ender som sejrherre. Præcis som i 2016, da han vandt over Hillary Clinton.
Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem af de to der ender med at trække sig sejrrigt ud af valgkampen. Heller ikke for hr. og fru Jensen herhjemme, der måske vil kunne mærke det på, at de faldende renter måske kan tage en U-vending, hvis Trump vinder.
Vinder Kamala Harris, vil det af gode grunde – hun er trods alt vicepræsident – næppe kunne aflæses i hverken renter eller aktiekurser, der på lange stræk vil være en videreførelse af den nuværende amerikanske regerings politik.
Anderledes forholder det sig med Donald Trump, der står for noget helt andet og en diametralt modsat stil.
Hvor aktie- og rentemarkederne næppe vil tage meget notits af en Harris-sejr, er renterne begyndt at røre på sig, i og med at forhenværende præsident Trump p.t. regnes som smal favorit.
Mens Kamala Harris har luftet tanker om at rulle Trumps omfattende skattereform fra hans første embedsperiode tilbage, er Trump i den grad en mand for deregulering og skattelettelser, og det er sådanne planer, der vil sætte endnu mere skub i den økonomiske aktivitet, der får lange renter til at stige.
Lige nu regner næsten alle det ellers for sikkert, at der står rentefald på menuen, og herhjemme har F3- og F5-renterne taget kraftigt forskud på forventningerne om yderligere rentefald. Det kan en valgsejr til Trump forpurre og lave om på.
På den led har præsidentvalget betydning helt ind i danskernes privatøkonomiske råderum.
Valget af Harris eller Trump er heller ikke helt ligegyldigt, når det kommer til den storpolitiske dagsorden. Senest stod Trump for en højlydt handelskrig med Kina, hvor Joe Biden har udkæmpet den uden larm.
Det samme vil gøre sig gældende med Kamala Harris ved roret, mens Trump ved roret formentlig vil betyde fornyet støj på linjen. Hvad der sker i forhold til Israel og Rusland, er til gengæld mere uvist for begge parters vedkommende.
Forholdet til Fed
Forholdet til USA’s centralbank bliver også essentielt. Med Kamala Harris bliver der ro på bagsmækken som nu under Biden, og Jerome Powell og resten af Fed kan føre den pengepolitik, de vurderer bedst. Med Trump bliver der bal i gaden ligesom under første præsidentperiode.
Donald Trump har allerede proklameret, at han ville være bedre til at træffe pengepolitiske beslutninger end Federal Reserve.
Det kommer næppe til at gå stille af, og hvis Trump vinder, er det næsten umuligt at forestille sig, at han en gang mere udnævner Jerome Powell som centralbankchef, når Powells embedsperiode udløber i maj 2026.
Bliver Trump valgt, kan Fed også blive tvunget til at ændre sin nuværende kurs med en mere lempelig pengepolitik, fordi Trumps skatte- og finanspolitik i sig selv vil være ekstremt lempelig.
Så må Fed smide vand på bålet i form af stramninger, og så er det ikke svært at forestille sig den ballade og brok, det vil medføre fra Trump.
Uanset hvad står det dog til troende, at amerikansk økonomi p.t. er bomstærk trods landets stigende gæld: Det er USA’s finansmarked, der trækker læsset globalt, og det er også arnestedet for den teknologiske revolution, vi er vidne til i disse år, så det samlet set er USA, der er verdens økonomiske trækhest.
På den baggrund burde det egentlig være en formssag for den siddende vicepræsident Kamala Harris at vinde valget, men bagsiden af mønten er, at uligheden i USA bliver mere og mere tydelig og er med til at skabe den polarisering, der virkelig har fået sat sit tag i befolkningen.
Derfor bliver tirsdag den 5. november nervepirrende. Ikke nødvendigvis på de finansielle markeder som sidst, da Trump blev valgt. Her faldt kurserne voldsomt indledningsvist for hurtigt at rette sig op igen.
Denne gang bliver markederne ikke overrumplet fra første fløjt. Men det kan de blive over den samlede fireårige periode. Og som sagt kan de få stor betydning for renterne, hvem af de to kandidater der kan sætte sig til rette i det ovale værelse.
Du kan også læse kommentaren i Børsen via følgende link
