ArthaScope ansætter Jesper Dahl Jeppesen som ny kundedirektør med base i Nordjylland

Fra årsskiftet er Jesper Dahl Jeppesen (54) ny mand i ArthaScope. Jesper er ansat som ny kundedirektør i ArthaScope og skal arbejde ud fra sin base nordenfjords – nærmere bestemt fra Brønderslev – og fra ArthaScopes kontor i Aarhus, når dette giver mening.

 

Jesper Dahl Jeppesen kommer senest fra en stilling i Fisher Investments, hvor han har skabt flotte resultater, siden han begyndte der for godt 10 år siden.

 

”Vi er meget glade for at få Jesper ombord og håber og tror, at han kan fortsætte de fornemme resultater i ArthaScope-regi. Det betyder meget for os at hente nye ambitiøse kræfter til vores virksomhed, og Jesper falder helt bestemt inden for denne kategori, så vores klare forventning er, at han bliver en stor gevinst for ArthaScope,” udtaler Jan Severin Sølbæk, adm. direktør og partner i ArthaScope.

 

”I ArthaScope har vi et bredt og meget solidt udvalg af gode investeringsløsninger, der kan tilpasses enhver risikoprofil. I al beskedenhed mener vi, at vores investeringsstrategier fortjener et bedre og bredere kendskab blandt velhavende og formuende danskere. Derfor vil vi også gerne have et endnu bedre fodfæste i Jylland, og det vidner ansættelsen af Jesper Dahl Jeppesen om,” forklarer Jan Severin Sølbæk.

 

Jesper Dahl Jeppesen har oprindeligt merkantil baggrund og blev udlært i det daværende Dansk Supermarked, men skiftede som 24-årig til den finansielle sektor, da han blev ansat som assurandør i Baltica.

 

”Jeg glæder mig meget til at starte et nyt kapital hos ArthaScope, hvor jeg ikke mindst kan bidrage med et fyldigt netværk og en stor omgangskreds af interessante mennesker, der gerne skulle være potentielle kunder i ArthaScope. Det arbejde glæder jeg mig i den grad til at komme med,” siger Jesper Dahl Jeppesen, der vil gribe jobbet an på følgende vis:

 

”Jeg er en udadvendt person udstyret med en positiv og energifyldt tilgang til tingene. Jeg tror på, at man skal være ærlig og ordentlig – det kommer man længst med. Det afspejler både mit liv og arbejdsliv.”

 

Jesper er født i Hjørring og opvokset i Øster Brønderslev. Med andre ord er han rendyrket vendelbo, og det er som Niels Hausgaard siger ikke noget, man er glad for, men taknemmelig over.

 

Ved siden af sit daglige virke inden for kapitalforvaltning, sidder Jesper også i bestyrelsen for A/S Vest-Tex (Mayflower Garn). Her han siddet siden 2016, og i hans tid som formand blev det til tre Børsen-gazeller.

 

Også lokalsamfundet nyder gavn af Jesper Dahl Jeppesens engagement: Rotary har han været medlem af i 10 år, og spejderbevægelsen har han været med i gennem mere end 25 år. Privat er han gift med Hella – og de har sammen to børn og et barnebarn.

 

Herunder ses annoncen fra Nordjyske, som blev indrykket i slutningen af januar om ansættelsen af Jesper Dahl Jeppesen.

Skriv kommentar