ArthaScope i Berlingske: Det tabte er genvundet efter “befrielsesdagen”, men folk skal stadig passe på

ArthaScopes Lars Hytting medvirkede den 6. maj i Berlingske i en artikel, som omhandlede ni dage i træk med kursstigninger i amerikanske aktier efter en ellers hård måned. Men man skal være varsom med at tro, at alt er fryd og gammen igen, lyder det bl.a. i artiklen.

Donald Trumps handelskrig var kilde til store udsving i løbet af april, og derfor skal man med Lars Hyttings ord fortsat forvente det uforudsigelige.

»Man kan sammenligne udviklingen på aktiemarkedet med, hvordan det gik under finanskrisen og coronapandemien. Forskellen er bare, at den her gang, er det én mand, der sætter ild til det hele,« er han citeret for i artiklen, hvor han også understreger:


»Selvom aktierne fik en god afslutning på april, skal folk altså stadig passe på. For det er jo slet ikke slut. Lige nu er det i bund og grund en udskydelse – og ikke afslutning – på den store handelskrig, der har sendt aktierne op. Men det kan lynhurtigt ændre sig.«

Læs hele artiklen her.

Skriv kommentar