Ny topplacering til Artha Safe blandt flere end 40 danske fonde

Artha Safe fastholder efter årets fire første måneder sin topplacering fra 2025 på listen over samtlige danske balancerede fonde med lav risiko hos det uafhængige konsulenthus Copenhagen Allocation Partner (CAP).

 

Placeringen understreger, at Artha Safe er det oplagte alternativ til kontanter og realkreditobligationer.

 

Igen i 1. kvartal 2026 er Artha Safe placeret øverst på listen over danske balancefonde med lav risiko i den seneste analyse fra Copenhagen Allocation Partner (CAP).

 

Med en CAP-score på 84 indtager Artha Safe ligesom i 2025 førstepladsen målt efter en tredjedel af året, dvs. ved udgangen af april. Til sammenligning ligger gennemsnitsscoren på 78,6 for de fem bedst placerede fonde i kategorien, mens den ligger på 58,7 for de 41 danske lav risiko-fonde.

 

”Det er meget tilfredsstillende for os, at Artha Safe fortsat ligger øverst i en uvildig analyse som denne, hvor man sammenligner med mere end 40 danske balancefonde med lav risiko. For os er formuebevarelse en afgørende del af vores investeringsfilosofi, og Artha Safe er vores stabile og sikre alternativ til at have kontanter stående i banken,” siger Brian Kudsk, adm. direktør og partner i ArthaScope.

Ud over den samlede CAP-score hæfter han sig også ved, at Artha Safe ligger suverænt foran, hvis man alene kigger på Sharpe Ratio, der ikke bare måler afkast, men netop tager risikoen med i betragtning.

”Det er både på 1, 3 og 5 års sigt, at Artha Safe skiller sig markant ud, og det er en klar understregning af, at vores investeringsstrategi virker efter hensigten,” siger Brian Kudsk.


Artha Safe ligger optimalt på afkastkurven

Artha Safe svarer risikomæssigt til en 100 pct. investering i realkreditobligationer, men investerer i 10 attraktive aktivklasser, herunder også en andel i bl.a. aktier og virksomhedsobligationer. I gennemsnit forventes eksponeringen i Artha Safe over tid at fordele sig på 12 pct. aktier, 73 pct. obligationer og 15 pct. særlige investeringer.


Det er opskriften på en sikker og stabil investering, der historisk har leveret et markant merafkast sammenlignet med en ren beholdning af realkreditobligationer.

 

”Artha Safe er bedst i lav risiko på alle tidshorisonter og derfor det oplagte alternativ til at have kontanter liggende i banken uden nogen reel værdiforøgelse. Safe ligger det sted på afkastkurven, hvor man får det største merafkast i forhold til den risiko, man tager. Rent konkret går man fra de meget marginale indlånsrenter i banken, som ligger tæt på 0 pct., til et forventet fremtidigt afkast i Artha Safe på ca. 4 pct. – og det er med en meget lille risikoforøgelse,” forklarer Brian Kudsk mere uddybende om, hvorfor vi i ArthaScope anser Artha Safe som den bedste lav risiko-investering på markedet.

 

Den betragtning er førstepladsen hos CAP med til at cementere.

 

Afkast kan ikke stå alene – risiko skal med i overvejelserne

CAP er et uafhængigt konsulenthus, som løbende foretager uvildige evalueringer af ca. 1.200 danske fonde med forskellige risikoprofiler.  

 

CAP opdeler fondene på i alt fire risikoprofiler med afsæt i konsulenthusets egen uafhængige analyse uden hensyntagen til, hvad kapitalforvalteren selv kalder og definerer sin fond som. Lav risiko-kategorien er således fonde, der typisk indeholder under 30 % i aktier.

 

”Grundlæggende er det en rigtig god ide med analyser som denne, der ikke stirrer sig blindt på afkast alene, men også tager risikodelen seriøst og lader den vægte efter fortjeneste. Vi gør i vores formuerådgivning selv en dyd ud af at fortælle, at det ikke alene handler om afkast, men også om hvilken risiko man påtager sig, når man investerer.”

 

Når CAP vurderer de forskellige fondes kvalitet, vægter afkast på forskellige horisonter ca. 50 pct., mens fondsrisiko på forskellige horisonter vægter ca. 40 pct., mens øvrige forhold som f.eks. løbende omkostninger vægter ca. 10 pct.

 

Skriv kommentar